Ultralydundersøgelse sådan foregår den, og det skal du vide

En ultralydundersøgelse er en skånsom og præcis metode til at undersøge kroppens organer, blodkar, sener og muskler. Undersøgelsen bruger lydbølger i stedet for røntgenstråler, og mange forbinder den især med graviditetsscanninger. I praksis bruges ultralyd dog til langt mere for eksempel ved uforklarede smerter, hævelser eller mistanke om sygdom i mave, hals, led eller bryster.

Ultralyd giver lægen mulighed for at se bevægelser i kroppen i realtid. Det kan være blodets strømning i pulsårer, leddenes bevægelser eller en skulders sener, når armen løftes. Samtidig er undersøgelsen som regel hurtig, uden ubehag og kræver sjældent større forberedelse fra patientens side.

For mange opstår der spørgsmål inden en undersøgelse: Gør det ondt? Er der bivirkninger? Hvor hurtigt får man svar? Nedenfor gennemgås de vigtigste ting, så du ved, hvad du kan forvente, og hvorfor læger ofte vælger ultralyd frem for andre billeddiagnostiske metoder.

Hvad er en ultralydundersøgelse, og hvornår bruges den?

En ultralydundersøgelse er en billeddiagnostisk test, hvor en læge eller radiograf fører en lille scanner hen over huden. Scanneren sender lydbølger ind i kroppen og opfanger ekkoet, som omdannes til levende billeder på en skærm. Lydbølgerne kan ikke mærkes, og der bruges ikke stråling.

Ultralyd bruges blandt andet ved:

– undersøgelse af lever, nyrer, galdeblære, bugspytkirtel og milt
– vurdering af skjoldbruskkirtel og lymfeknuder på halsen
– vurdering af bryster ved knuder eller ømhed
– undersøgelse af sener, muskler og led, fx skulder, hofte, knæ eller ankel
– scanning af blodkar, fx for åreforkalkning, blodpropper eller udvidelser
– opfølgning på kendte forandringer, fx cyster eller godartede knuder

Lægen vælger ofte ultralyd som første undersøgelse, når der er tale om bløde væv. Ved knogleproblemer er røntgen typisk første valg, men ultralyd kan supplere og vise, hvad der sker omkring knoglen, for eksempel i sener og slimsække.

En vigtig fordel er, at ultralyd viser bevægelse. Lægen kan bede patienten om at bevæge en arm eller fod og samtidig se, hvordan sener, muskler og led reagerer. Det kan give svar på smerter, som ikke ses på et almindeligt røntgenbillede.

Sådan foregår undersøgelsen trin for trin

En ultralydsundersøgelse varer som regel mellem 10 og 30 minutter, afhængigt af hvad der skal undersøges. Selve forløbet er enkelt og foregår typisk sådan:

1. Du bliver bedt om at ligge på en briks, oftest på ryggen eller siden. Ved skulder- og knæundersøgelser kan du også blive undersøgt siddende.
2. Lægen smører en gennemsigtig gelé på huden. Geléen sikrer god kontakt mellem hud og scanner og forbedrer billedkvaliteten. Den kan føles lidt kold, men gør ikke ondt.
3. Scanneren føres roligt hen over huden. Lægen presser måske let med scanneren enkelte steder, når et område skal ses tydeligere. Nogle oplever mild ømhed, hvis stedet i forvejen gør ondt, men selve undersøgelsen er normalt smertefri.
4. Lægen følger billederne på skærmen i realtid og kan tage stillbilleder eller små videosekvenser til journalen.
5. Mange får en mundtlig forklaring med det samme, mens den endelige skriftlige beskrivelse sendes til den læge, der har henvist.

De fleste patienter kan spise, drikke og tage deres medicin som normalt før undersøgelsen. Ved scanning af maven kan du dog blive bedt om at møde fastende eller undgå bestemte fødevarer, så luft i tarmene ikke forstyrrer billederne. Ved scanning af urinveje kan det omvendt være en fordel at have fyldt blære.

Ultralyd anses som en meget sikker metode. Der bruges ingen ioniserende stråling, og der er ingen kendte skadelige langtidsvirkninger ved de niveauer, der anvendes i diagnostik. Derfor bruges ultralyd også hyppigt til gravide.

Fordele, begrænsninger og valg af klinik

Ultralyd har en række klare styrker, som gør undersøgelsen attraktiv for både læger og patienter:

– ingen stråling godt ved gentagne kontroller og til børn og gravide
– hurtige svar billederne ses med det samme, og der er ofte kort ventetid
– høj detaljegrad i blødt væv velegnet til organer, sener, muskler og blodkar
– mulighed for at guide behandling for eksempel ved blokader med binyrebarkhormon eller udtagning af vævsprøver

Som med andre undersøgelser er der også begrænsninger. Hos personer med meget luft i tarmene eller udtalt overvægt kan billedkvaliteten blive dårligere. Knogler og luftfyldte områder, som lunger og tarme, er sværere at vurdere med ultralyd, og her kan CT eller MR være bedre alternativer. Derfor vurderer den henvisende læge altid, hvilken undersøgelse der er mest egnet til netop den problemstilling, du har.

Når man skal vælge klinik, spiller flere ting ind:

– erfaring og specialviden hos de læger, der udfører ultralyden
– moderne udstyr, som giver skarpe billeder og mulighed for fx doppler-undersøgelser af blodkar
– ventetid og svartid, så du hurtigt kan komme videre i dit forløb
– overenskomst med sygesikringen, der kan betyde, at undersøgelsen er gratis med henvisning, afhængigt af din gruppe og region

I København omtales Røntgenklinikken Nørrevold ofte som et eksempel på en speciallægeklinik, der kombinerer røntgen, mammografi og ultralyd med kort ventetid og hurtige svar til både henvisende læger og privatpatienter. Klinikken arbejder med moderne digitalt udstyr og har fokus på at udføre undersøgelser med høj billedkvalitet.

For patienter, der ønsker en privat klinik med central beliggenhed tæt ved Nørreport Station, kan noerrevold.dk være et relevant sted at undersøge nærmere, hvis egen læge vurderer, at ultralyd er en passende undersøgelse.