Hvordan føles det at få lavet en Røntgenundersøgelse?

Hvis du aldrig har prøvet at få foretaget en Røntgenundersøgelse, så kan det være på sin plads at forklare dig, hvordan det egentlig føles.

For det lyder jo meget hi tech og fansy pantsy, at man kan lave noget, der begår sig på at kunne kigge ind i kroppen, uden man skal hen at skære kroppen op, som jo ville gøre skide ondt, hvis man var vågen imens, og selv i fuld narkose efterlader den slags jo ar bagefter.

I gamle dage frygtede man også, hvad det kunne føre med sig, og det måtte jo være djævelens værk, at man kunne se ind på knoglerne og indvoldene på en person, uden vedkommende var død, hvilket ellers skulle være tilfældet, hvis man fik blotlagt hele skelettet hos en.

Dog er det bestemt muligt, og de første røntgenundersøgelser var da heller ikke så præcise og nemme at afkode, men som udviklingen fortsatte – og som den stadig gør – så er det nu muligt at se flere detaljer, end det ellers hidtil var muligt.

Man får lavet røntgenundersøgelser for at se, om der er sket skader på knoglerne, der er kommet fremmedlegemer derind, eller man skal lave en forundersøgelse til, hvordan man skal foretage et operativt indgreb, så man starter med at se ind i kroppen uden at gå fysisk derind.

Og så er den slags undersøgelser også gode til at afklare, om det er begyndende sygdomme i kroppen, eller hvordan en eventuelt sygdom har spredt sig, eller man er i bedring.

Men for at svare på, hvordan det føles, så er der praktisk talt ingenting at mærke, mens man får lavet en røntgenundersøgelser, om det så foregår i en skanner af hele kroppen, eller man står op, mens det bliver lavet, hvor man tager billeder af for eksempel noget specifikt som et tandsæt.

Røntgenstråler er godt nok radioaktive, men i så minimale doser, som de bruges her, forårsager de ingen skade.